Om Superfine

Superfine har til formål at hjælpe kvinder med at få adgang til deres indre styrke, sætte grænser og forsvare sig. Superfine er for kvinder i alle aldre. Kurset bygger på viden og teknikker japansk kampkunst og fra ledelsesudvikling. Så der er meget mere end at lære at slå.

Superfine drives af ledelsescoach og tidligere kampmester, Josefine Campbell. Hun fortæller; da jeg var gravid med min datter voksede der en følelse i mig, om at ville gøre noget for andre kvinder og piger. Siden jeg var 18 har jeg trænet andre i selvforsvar. Det er over 25 år siden nu. I det daglige arbejder jeg med meget ressourcestærke mennesker. Jeg udvikler talenter og ledere i store globale virksomheder. Jeg følte at jeg skulle bruge noget af min energi og kompetencer på at hjælpe andre kvinder i deres sårbarhed og styrke – for det kan jeg. Så derfor har jeg skabt superfine. 

Lær selvforsvar af  Josefine Campbell

Josefine har en baggrund som firedobbelt Danmarksmester i jiu jitsu og mange års erfaring med meditation og mentaltræning. Hun har undervist i selvforsvar siden hun var 18 år gammel. Dengang underviste hun teenagers i Birkerød. Senere hen har hun som frivillig undervist de prosituerede på Reden på Istergade. Der så hun, at der var et mønster i, hvordan kvinder fra alle lag af samfundet reagerer ens, når de føler sig truede, og hun besluttede sig for, at ville gøre sit for, at det skulle ske så lidt som muligt.

At kunne slå fra mig har givet mig en enorm selvtillid og mod på livet, som jeg gerne vil give videre til alle andre piger og kvinder.

De fleste kvinder reagerer i fare ved at fryse. Det er en helt naturligt reaktion. Også derfor er det så forfærdeligt at loven siger, at man aktivt skal råbe og sige stop, for at man kan dømme overfaldsmanden. Det får mange ofte til at føle skyld. Men det er aldrig offeret skyld, når et overgreb sker. Vores lovgivning er hverken god nok og eller tidsvarende i forhold til den forskning der findes om emnet.

Alle har ret til selv at bestemme over deres krop. Det er din krop og dit liv.

Når hun underviser i selvforsvar er det en blanding af fysisk og psykisk selvforsvar. For den psykiske del spiller næsten en større rolle end den fysiske. Men de er allerbedst sammen.  At kunne selvforsvar kan gøre en forskel.

Tre ud af fire som kæmper for at komme fri, kommer fri. Så det hjælper at forsvare sig selv.

Skriv for spørgsmål til mig på hej@superfine.dk
Supefinekvindekenddinkraft900x600-blackwhite