Selvforsvar og konstruktiv agression

De fleste kvinder har oplevet den forbløffende følelse af pludseligt at mærke en uvelkommen hånd på en privat del af deres krop. Det er en kvalmende følelse. Det sker om og om igen, og er ikke et usædvanligt fænomen. Men selvom det sker hele tiden, behøver du ikke at acceptere det. Det er din krop – og du har retten til at bestemme, hvem der har tilladelse til at røre ved den. Mange kvinder føler sig magtesløse og ydmygede, da de ikke har nogle redskaber til at reagere på den slags situationer. Den åbenlyse løsning er at få krænkerne til at forstå, at de skal stoppe deres adfærd. I mellemtiden kan konstruktiv aggression komme dig til undsætning.

I Tokyo, er det helt almindeligt at kvinder – helt uønsket – bliver befamlet i togene. Derfor findes der specielle togvogne, forbeholdt kvinder, hvor de kan være i fred og føle sig sikre. I den japanske kultur vil det anses som uforskammet, hvis kvinden ser sig sur på befamleren. Men det er ikke kun i Østen at grundlæggende sociale normer instruerer kvinder til at skjule deres aggressivitet. Det sker hele tiden; selv i lande, der bryster sig af ligestilling mellem kønnene.
Så kvinder er ikke aggressive, eller hvad?

Det har vist sig at være en sand gave i mit liv, at jeg har dyrket kampsport som teenager.
Ligesom andre kvinder opfører jeg mig venligt og fredeligt, når jeg omgås andre mennesker. Jeg foretrækker, som så mange andre kvinder, at der ikke opstår konflikter og at alle er glade og tilfredse. Men bestemte situationer kræver, at jeg bryder med normerne og forsvarer mig selv. Det kan f.eks. være ved at udøve min basale menneskeret til at bestemme, hvem der rager mig på bagen eller andre private dele af min krop.

Aggressionens kraft

I en ung alder, lærte jeg at tilgå aggressionens kraft som redskab til at angribe eller beskytte et mål. Det føltes som et sjovt spil og var slet ikke voldeligt. Men jeg lærte at tilgå kraften i andre livssituationer; hvis jeg f.eks. skulle forsvare mig selv eller når jeg ville opnå et bestemt mål i min professionelle karriere. Jeg tror på, at vi alle har kraften indeni os og at alle kan lære at få adgang til den. De fleste kvinder er opdraget til ikke at være aggressive. Aggression bliver anskuet som noget grimt og uciviliseret. Men det er en del af vores menneskelige natur; og vi kan ikke benægte dens eksistens. Vi føler os alle aggressive en gang imellem – om vi så vælger at reagere på det eller ej. Aggressionen indeni os har et formål. Når vi undertrykker vores bevidsthed af vreden, og når vi ikke formår at vende vreden til konstruktive følelser og reaktioner, er vi tilbøjelige til at:

  • Føle os skidt tilpas eller krænket indeni
  • Blive jaloux eller føle os uretfærdigt behandlet
  • Acceptere hvis en person uopfordret befamler ens bagdel, eller det, der er værre…

Destruktiv vs. Konstruktiv aggression

Vi skal i kontakt med vores kraftfulde vrede; vi skal være bevidste om dens eksistens og lære hvordan vi tackler den. Når vores vrede undertrykkes, mister vi vores evne til at forsvare os selv. Hvis vi holder på negativitet i stedet for at omdanne den til noget konstruktivt, bliver vi fyldt op med ondskabsfuldhed. Jeg vil aldrig blive fortaler for udøvelsen af destruktiv aggression, som kun har til formål at skade andre mennesker. Konstruktiv aggression har et helt andet formål. Konstruktiv aggression er en kraft, der giver dig drivkraft og retning. Forretningsfolk og sportsudøvere bruger denne kraft som brændstof i high performance situationer. Konstruktiv aggression indeholder også styrken til at forsvare sig selv.

Vi beskytter, dem vi elsker

Når kvinder bliver aggressive, anvender de vreden som et redskab til at forsvare sig selv, eller nogen de elsker. De fleste voldsforbrydere er mænd. I Danmark, hvor jeg er født, udgør kvindelige voldsforbrydere kun 8%. I de få tilfælde hvor kvinder angriber andre mennesker, er det ofte for at forsvare sig selv eller nogen de elsker. Men når det kommer til stykket – at skulle forsvare sig selv – er det svært for kvinder rent faktisk at gøre det. Siden 1998, har jeg undervist kvinder i selvforsvar.

 Jeg har undervist kvinder fra alle samfundslag: fra Nordsjællandske teenagere til prostituerede på Istedgade. De fleste af disse tilsyneladende meget forskellige kvinder har én ting til fælles. Når jeg fortæller dem, at de skal forestille sig, at de slår en voldsforbryder, der prøver at voldtage dem, stivner de. Jeg stiller dem herefter spørgsmålet: Hvorfor forsvarer du dig ikke? De svarer derefter typisk, at de ikke vil såre ham, eller endnu værre: hvad nu, hvis han bliver sur?

At forsvare sig selv og slå igen er en ny følelse for mange kvinder. De fleste har aldrig gjort det før. I begyndelsen kan det føles meget underligt, men med vedvarende træning bliver det til sidst naturligt. Alle kan forsvare sig selv. Jeg oplever, de mest fantastiske reaktioner når jeg underviser kvinder i selvforsvar. Jeg oplever, kvinder der for første gang i deres liv føler sig magtfulde, og kvinder, der pludseligt får modet til at gøre ting, de aldrig har turde gøre før. At ’slå igen’ behøver ikke forstås bogstaveligt talt. At reagere kan være alt fra at flytte sig væk, til verbalt at kommunikere at situationen ikke er acceptabel eller til rent faktisk at fastholde gerningsmandens hånd for at afsløre ham. Øvelsen ændrer på den styrke du besidder indeni. Styrken til at forsvare dig selv – og bestemme hvad der skal ske med din krop. Det er din ret, og selvforsvar kan hjælpe dig med at beskytte den.

 

Comments are closed.